Se My Week with Marilyn

Den altid fremragende Michelle Williams har hovedrollen som Marilyn Monroe, og hun gør det fantastisk. Michelle Williams vandt da også en Golden Globe for sit hudløse portræt af Monroe.

I forsommeren 1956 kommer Marilyn Monroe for første gang i sit liv til England. Her skal hun holde bryllupsrejse med sin mand, den anerkendte dramatiker Arthur Miller, og desuden spille med i ’Prinsen og korpigen’; filmen, der fører hende sammen med den legendariske instruktør og medskuespiller, Sir Laurence Olivier. Men der er ikke kun store stjerner på settet. Også den 23-årige Colin Clark, der lige er færdig på universitetet og brændende ønsker at lave film, er med under optagelserne som assistent.
40 år senere genfortæller Clark sine erindringer og udgiver dem i dagbogsform, hvor han fortæller om de krævende optagelser. I beskrivelsen af den seks måneder lange optageperiode mangler der dog en uge. Først år senere afslører Clark i en efterfølgende erindringsbog med titlen ”My Week With Marilyn”, at han har tilbragt den uge sammen med verdens største stjerne.

* * * * "..let at elske - I en charmerende og sødmefuld film om ungdommens uskyld og uskyld i laser leverer Michelle Williams en fornem Marilyn i et hundesvært rollefag. Hvordan efterligne det uforlignelige? Williams kommer tæt på." Kim Skotte, Politiken

* * * * "Sød, sexet og sårbar. Michelle Williams er næsten uhyggeligt overbevisende som legenden Marilyn Monroe - At påtage sig rollen som selveste Marilyn Monroe er lidt af en opgave - som Michelle Williams imidlertid klarer med bravour. Hun fanger præcis den sammenblanding af tilsyneladende tilgængelig seksualitet og naiv og nærmest uskyldig barnlighed, der gjorde Marilyn Monroe til alle tiders største filmstjerne og sexikon." Louise Kidde Sauntved, Berlingske Tidende

* * * * "Det er fascinerende, det er rørende, det er smukt, og en lille smule sørgeligt - med sødme og charme og komik og energi" Per Juul Carlsen, DR Filmland

* * * * * "..enestående skuespillerpræstationer, fornøjelig musik og betagende billeder" Sarah Ingemann Hansen, Filmz

* * * * * ”MICHELLE WILLIAMS LEVERER ET FÆNOMENALT OG ÆRLIGT PORTRÆT ” WOMAN

* * * * * ”MICHELLE WILLIAMS ER FABELAGTIG” ALT FOR DAMERNE

* * * * * ”AF DET STOF SOM KUN DRØMME ER LAVET AF” IN

Læs mere om My Week with Marilyn