Nyheder > Premiere på 'Min lange rejse' d. 1/12
Premiere på 'Min lange rejse' d. 1/12   D. 1. december har vi premiere på den nyeste film fra den kinesiske mesterinstruktør Zhang Yimou, som bl.a har instrueret 'Ikke een mindre', 'Hero' og 'Vejen hjem'. 'Min lange rejse' handler om følelser, tilgivelse og kærlighedsbåndet mellem far og søn.

Den pensionerede fisker Takata, får et opkald fra sin svigerdatter, Rie, som fortæller at hans søn, Ken-ichi, lider af en alvorlig sygdom og spørger efter sin far. Da Takata ankommer til Tokyo, finder han ud af, at Ken-ichi er blevet indlagt på hospitalet, men efter flere år med et smertefuldt køligt forhold mellem far og søn, afviser han stadig at se sin far. Rie giver Takata et videobånd, som hun gerne vil have han skal se. Rie håber det vil hjælpe Takata til at lære sin søn at kende igen.
Dette fører Takata ud på en længere rejse ind i hjertet af Kina, hvor Takata finder en imødekommenhed og en slags familiesamhørighed, som han troede han havde mistet for længe siden og lærer værdien af at kunne vise sine følelser.
'Min lange rejse' er en film i slægt med instruktørens tidligere film 'Vejen hjem' og 'Ikke een mindre'.

Filmen vises med engelske undertekster.

Læs mere om Min lange rejse