Nyheder > 'Pindsvinet' stråler i Gloria
'Pindsvinet' stråler i Gloria   Onsdag aften kunne vi med stor stolthed slå dørene op for vores gæster i det nyrenoverede Gloria. Vi nåede at blive færdige! Selvfølgelig var det i sidste øjeblik, men det skal jo være sådan. Billetterne til forpremieren på ’Pindsvinet’ var udsolgte, folk var glade og stemningen god. Ulrich Breuning indledte muntert aftenen med en skøn præsentation af filmen, og publikum var enig med ham i hans bedømmelse af at 'Pindsvinet' er en forrygende og charmerende film.
Filmanmelderne er også enige i dette, og Pindsvinet har fået lutter 4 og 5 stjerner. Læs blandt andet Nanna Frank Rasmussen fra Jyllands Postens anmeldelse her: http://kpn.dk/film/article2130593.ece, og endnu bedre, kom ind i Gloria og bedøm den selv.

Vi vil gerne sige tak, til alle jer der kom forbi i onsdags, og var med til at gøre det til en helt fantastisk aften. Vi håber at mange flere vil besøge os i kælderen på Rådhuspladsen 59, og nyde vores nye udstyr i biografsalen, som giver en fantastisk filmoplevelse, og vores nye lyse og rummelige café.

Vi vil også gerne sige tak til Flügger, for at have hjulpet os med maling til caféen og tak til Restaurant L’Alsace for lækre kanapéer i onsdags. Ved fremvisning af jeres ’Pindsvinet’- billet fra Gloria, giver Restaurant L’Alsace 10% i rabat. Se mere på www.alsace.dk.

* * * * * "Forrygende... yderst vellykket - skuespillet er formfuldendt og forfinet. Det er noget af det smukkeste franske filmtapet, jeg længe har set sat op" Nanna Frank Rasmussen, Jyllands-Posten

* * * * * "Stemningsmættet og underfundigt - klog, morsom og bevægende underholdning" Eva Zierau, Kultunaut

* * * * * "En dejlig debutfilm om livets absurditet og skønhed - Deres anmelder forlod biografen nyforelsket i livet" Daniel Øhrstrøm, Kristeligt Dagblad

* * * *"Blændende skuespil - en fantastisk film...lun, underholdende, rørende, sofistikeret" Erik Jensen, Politiken

* * * * "En rørende kærlighedshistorie - en bevægende lille film med en pæn portion livsklogskab" Ann Lind Andersen, Berlingske Tidende

* * * *"Ganske unik - fyldt med varme og humor" Mie Bach, ON-Z

* * * * *Birgitte Grue, B.T.

* * * *"En hjertelighed, der er ganske smittende" Søren Ildved, Filmz

Ibyen var med til genåbningen, og har skrevet en fin artikel, som kan læses her: http://ibyen.dk/film/article1021400.ece

Læs mere om Pindsvinet