Nyheder > Hypnotisk realisme i forstadsfængslet - Premiere på svenske MAN TÆNKER SIT
Hypnotisk realisme i forstadsfængslet - Premiere på svenske MAN TÆNKER SIT   Som eneste københavnske biograf har Gloria Danmarkspremiere på den lyriske MAN TÆNKER SIT. En særpræget og enestående svensk film af en karakter som sjældent ses i de danske biografer. MAN TÆNKER SIT går i kødet på forstædernes facadeliv, og med en ultra-realistisk tilgang berører den emner som ensomhed, kedsomhed og det at være anderledes.

Omdrejningspunktet er den verden, som 11 årige Sebastian præsenterer os for. Vi ser verden, som han ser den; undersøgende, men under overfladen af de billeder, som vi bliver præsenteret for, ligger en dybde, der med minutiøs sikkerhed demonstrerer fire menneskers manglende forståelse af dem selv. Frit flyvende i en verden uden fodfæste, bevæger de sig rundt for at finde et sted at stå stille.

De danske anmeldere tager flot imod filmen:

* * * * * ”..som et desperat knytnæveslag i hovedet på en normalitet” EKKO

* * * * * ”..gribende og fascinerende... en stærk film..” CinemaZone

* * * * * ”Man tænker sit er en helt særlig filmisk oplevelse med en grundstemning der ligger mellem det foruroligende og poetiske – og har en skønhed og dybde over sig som gør at filmen sidder længe i kroppen og i sindet” Nosferadio.dk

* * * * ”.. stor kunstnerisk sprængkraft.” - ”..med deres ukælne egensindighed og poetiske kameraføring er Wenzel og Hellström helt originale stemmer i skandinavisk film; nærmest beslægtede er vel Roy Andersson” Politiken

* * * * ”..en uforglemmelig oplevelse – har sit helt eget sindige, poetiske toneleje” Ekstra Bladet

* * * * ”..hypnotisk betagende” JP

* * * * ”..et stykke filmisk poesi - en perle” Filmz

MAN TÆNKER SIT er Fredrik Wenzel & Henrik Hellström debutfilm, de har både skrevet, instrueret, fotograferet og klippet filmen. Vi har været så heldige at have haft besøg af instruktørduoen, så tjek Glorias Facebook fanside, vores hjemmeside eller nyhedsbrev på mandag d. 22. februar, og se videointerviewet med instruktørerne. Interviewet giver et spændende indblik i deres tanker og forhold til filmen. MAN TÆNKER SIT er en af den slags film der vokser inde i én, længe efter man har forladt biografen, og derfor er det ekstra interessant at høre instruktørernes tanker efter man har set filmen.

MAN TÆNKER SIT spiller i Gloria kl. 12.30, 16.15 og 19.45

Læs mere om MAN TÆNKER SIT