Nyheder > Sjæl på lager - 'Cold Souls' flot modtaget
Sjæl på lager - 'Cold Souls' flot modtaget   Vi har i dag, som eneste biograf i Danmark, premiere på 'Cold Souls' med Paul Giamatti (Sideways) i hovedrollen som sig selv.

Paul Giamatti føler at hans sjæl tynger ham, og bestiller en tid hos Soul Storage. På den anden side af lægebordet hos Soul Storage sidder en venlig mand, der tilbyder at pille hans sjæl ud, putte den i et glas og placere den på et lager... Paul Giamatti slår til.

Cold Souls er Sophie Barthes debutfilm, idéen til filmen fik hun i en drøm, men på trods af det syrede emne, formår Cold Souls at virke særdeles realistisk. 'Cold Souls' bliver sammenlignet med film som 'Eternal Sunshine of the Spotless Mind' og 'Being John Malkovich'.

Eva Novrup Redvall fra Information skriver: "Original sjælejagt... det er noget af en genistreg - Giamatti har kvitteret med en blændende præstation”. Per Juul Carlsen fra DR Filmland giver den 5 pile op og skriver bl.a. "En vidunderlig idé... skuespil og dialog på meget højt niveau - en lille perle man kan se om og om igen og hele tiden finde nye detaljer i." Ekstra Bladets Henrik Queitsch har også givet den 5 stjerner, og begrunder det således "Sophie Barthes har fået en mere end lovende debut, denne vittige og ætsende blanding af science fiction, samfundssatire og psykologisk komedie, der er lige så godt tænkt, som den er elegant udført. Giamatti er som altid fremragende og har efterhånden overtaget Woody Allens rolle som den moderne neurotiker par excellence" Der er altså god grund til at komme i Gloria og se 'Cold Souls' som spiller hver dag kl. 12.30, 14.45, 17.00, 19.00 og 21.15.

* * * * * "Intelligent, morsomt og yderst velspillet drama. Det er åndeløst betagende og, skulle man tilføje, sjælfuldt. Filmen lægger sig op ad begavede storværker som 'Evigt solskin i et pletfrit sind', 'Being John Malkovich' og 'Synedoche, New York', og den er fascinerende som dem" Nanna Frank Rasmussen, Jyllands-Posten

* * * * * "En vidunderlig idé... skuespil og dialog på meget højt niveau - en lille perle man kan se om og om igen og hele tiden finde nye detaljer i" Per Juul Carlsen, DR Filmland

* * * * * "Sophie Barthes har fået en mere end lovende debut, denne vittige og ætsende blanding af science fiction, samfundssatire og psykologisk komedie, der er lige så godt tænkt, som den er elegant udført. Giamatti er som altid fremragende og har efterhånden overtaget Woody Allens rolle som den moderne neurotiker par excellence" Henrik Queitsch, Ekstra Bladet

* * * * "En sjov og skæv sort, filosofisk komedie, som leder tankerne hen på en blanding af Michel Gondrys 'Eternal Sunshine of the Spotless Mind' og Spike Jonzes 'Being John Malkovich' (begge skrevet af Charlie Kaufman), tilsat et strejf af Woody Allens sproglige vid og humor" Freja Dam, ONFilm

* * * * "Helt absurd og hylende morsomt... Ånden fra ’Evigt solskin i et pletfrit sind’ og ’Being John Malkovich’ lever videre i denne lille herlighed" Christian G. Pedersen, Filmmagasinet Nosferatu/Nosferadio.dk

* * * * "Barokt morsomme situationer... man forlader 'Cold Souls' med et tankefuldt smil" Mette Damgaard-Sørensen, Ekko

* * * * "En virkelig opfindsom ide med filosofiske undertoner - i hovedrollen er Paul Giamatti blændende" Søren Ildved, Filmz

* * * * ”De intellektuelle komedier er desværre en mangelvare, men Barthes beviser, at det sagtens kan lade sig gøre at konstruere en skæv sci-fi-farce, som var det et almindeligt mainstreamdrama” – CinemaZone.dk

Læs mere om Cold Souls