Nyheder > 'The Secret Life of Words' flot modtaget
'The Secret Life of Words' flot modtaget   'The Secret Life of Words' er et smukt, varmt og gribende drama, instrueret af spanske Isabel Coixet (My Life Without Me) med Sarah Polley og Tim Robbins i hovedrollerne.
En sygeplejerske, en ensom, mystisk kvinde, som prøver at glemme sin fortid (Sarah Polley), bringes til en boreplatform for at tage sig af en mand, som er blevet midlertigt blind (Tim Robbins).
Der udvikler sig en intimitet mellem de to, en forbindelse præget af hemmeligheder, sandheder, løgne, humor og smerte, som ændrer deres liv for evigt. Det er en film om fortidens vægt. Om den pludselige stilhed før en storm. Om 25 millioner bølger, en spansk kok og en gås. Men først og fremmest om kærlighedens kraft, selv under de mest ulykkelige omstændigheder.

'The Secret Life of Words' har vundet mange internationale priser, bl.a. vandt den i 2006 hele 4 Goya-priser, bl.a Bedste Film og Bedste Instruktør, i hjemlandet Spanien.

De danske anmeldere tager også flot imod 'The Secret Life of Words'. Her er nogle citater:

* * * * Politiken
"Følsom og indlevelsesrig film...klog, diskret og vedkommende"

* * * * Berlingske Tidende
"En smuk film...Hanna spilles suverænt, stærkt og skrøbeligt af Sarah Polley"

* * * * * Jyllands-Posten
"En stor oplevelse...vigtig og vægtig film...spillet mellem Polley og Robbins er hele filmen værd"

* * * * * Kristeligt Dagblad
"Denne stærke, menneskelige og poetiske film, der får liv af sin vedkommende fortælling og ånder på grund af især de fremragende skuespilpræstationer, der leveres af Sarah Polley og Tim Robbins. Den fortæller en medrivende og vigtig historie."

* * * * Ekstra Bladet
"Voldsomt intens...blændende spil af Polley og Robbins"

* * * * CinemaZone
"..et intenst og poetisk lille persondrama om fortidens og fortielsens smerte.."

* * * * On-Z
"En rørende og ganske ukonventionel kærlighedshistorie, der ikke fornægter den fængende historie, men undgår klichéerne. ”The secret life of words” er en vigtig film, der ikke vil nøjes. Den fortæller om traumaer, om ensomhed og kærlighed v.h.a. stemninger, steder og skuespil af stor styrke."

Læs mere om The Secret Life of Words