The Daughter

 
Tidligere vist
Simon Stone, Australien 2016, 96 min.
Medvirkende: Geoffrey Rush, Anna Torv, Sam Neill, Paul Schneider, Miranda Otto m.fl.
Filmen vises med danske undertekster

Efter 15 års fravær vender Christian (Paul Schneider) hjem til sin fars bryllup i barndomsbyen. Hans far Henry, spillet af oscar-vinderen Geoffrey Rush, har været den velhavende ejer af det savværk, som har været det økonomiske fundament i generationer i byen. Christian møder sine gamle ven Oliver (Ewen Leslie) og bliver snart draget ind i Olivers familie bestående af hustruen Charlotte, datteren Hedvig og svigerfaren Walter (Sam Neill). Da Henry annoncerer lukningen af savværket, sender det et jordskælv gennem samfundet og især Olivers familie. Inden længe opdager Christian en dybt begravet familiehemmelighed og i hans forsøg på at rette op på tingene, trues idyllen for alvor dem, han forlod for år tilbage.

Det håndholdte kamera og det knugende score skaber en dragende intensitet, men trods ’Daughters’ temaer om dysfunktionalitet og bedrag, giver filmen stadig håb for karaktererne for en fremtid uden synder og forræderi. ’Daughter’ er en moderne filmatisering af Henrik Ibsens klassiske og tidsløse skuespil ’Vildanden’ fra 1885. Filmen er blevet omdannet til et intenst familiedrama med sværvægterne Geoffrey Rush og Sam Neill på rollelisten og den fik stor buzz ved dette års festivaler Venedig og Toronto.

Filmen har premiere i Gloria den 21. april 2016

* * * * * * ”Man sidder helt yderst på biografsædet med en klump i halsen, når rulleteksterne løber over skærmen. The Daughter er en smuk og indlevende film, der bæres frem af fantastiske skuespilpræstationer. Den gode historie akkompagneres af en smuk billedside i det australske skovlandskab, og det er i det hele taget svært at finde fejl og mangler i dette familiedrama” Ordet

* * * * * "Det er bemærkelsesværdigt meget, der nås på kun halvanden time, og det er nok også for meget, men når det føles så stærkt som her, er man som filmanmelder parat til at tilgive." Jacob Wendt Jensen, Berlingske

* * * * * "'The Daughter' er nok tung og alvorlig, men i hænderne på debutantinstruktøren Simon Stone og et umanerligt godt sammensat hold af skuespillere er det også et opslugende og meget veldrejet værk." Filmmagasinet EKKO

* * * * * ”Se den og lad dig gribe om hjertet. Det vil du ikke fortryde.” CinemaOnline

* * * * "Stones forflytning af det særegent skandinaviske stykke til den australske udkant er [...] vellykket, så [...] 'The Daughter' [kan] varmt anbefales." Katrine Sommer Boysen, Jyllands-Posten

* * * * ”Gode skuespilpræstationer og en inciterende skandinavisk-lignende location.” Soundvenue

* * * * "... et velspillet, gennemarbejdet familieepos – tro mod den Ibsenske selvransagelse – selv om filmen giver mere håb end den gamle klassiker." CinemaZone

Kilde: 41 Shadows