’Lucky’ og Harry Dean Stanton får fantastiske anmeldelser

LUCKY er en åndelig rejse, hvor vi følger den 90-årige kæderygende ateist, Lucky (strålende spillet af Harry Dean Stanton i sin sidste rolle) og alle de andre mærkværdige karakterer, som bor i hans afsidesliggende lille hjemby i den amerikanske ørken. Efter at have overlevet alle sine samtidige venner befinder Lucky sig ved et af livets skel og drager ud på en rejse for at finde sig selv og opnå det uopnåelige: oplysning.

Den anerkendte skuespiller John Carroll Lynch har med sin instruktørdebut kreeret ikke bare et mageløst højdepunkt i Harry Dean Stantons karriere, men også et meditativt greb om emner som dødelighed, ensomhed, åndelighed og venskab. Udover Harry Dean Stanton byder filmen også på optrædener af personligheder som David Lynch og Ed Begley Jr.

* * * * * * "Dette er en af 2018s bedste film, og en personlig favorit. “Lucky” skal ses og opleves" - Moovy

* * * * * ”Lucky” er instrueret af skuespilleren John Caroll Lynch, der med tilsyneladende legende let hånd har begået sin instruktørdebut. Den er smuk, rørende, morsom og tankevækkende" - Jyllands-Posten

* * * * * "En sublim film" - Filmmagasinet Ekko

* * * * * "Et bedre filmisk mausoleum over den talentfulde arbejdshest Harry Dean Stanton kunne man næppe forestille sig" - Filmmagasinet Nosferatu

* * * * * "Stanton leverer en fantastisk præstation såvel som grinagtige replikker og vækker en Lucky til live, man ville ønske, man kendte" - Ordet

* * * * * "Lucky er både humoristisk, bevægende, beskeden og den bedste svanesang jeg kunne ønske mig til en af filmhistoriens helt store skikkelser" - Kinosaur

* * * * * "Veksler ubesværet mellem humor og alvor – Harry Dean er fantastisk i alt hvad han gør, selv når han synger mariachi-sange med den største lethed" - PLayUp

* * * * "Harry Dean Stanton er vidunderlig i hovedrollen i en film, der fremstår som en smuk og sentimental hyldest til ham selv" - Politiken

* * * * "Formår at give en charmerende poesi til en tilstand i livet, som vi ellers har meget svært ved at se noget positivt i – når et menneske gør sig klar til at dø" - Filmland

* * * * "LUCKY emmer af livsvisdom og lune, og synes beslægtet med små uforglemmelige filmperler som John Hustons "The Dead" og Lindsay Andersons "Sensommerdage" ("Whales of August")" - CPHCulture