CHARLIE CHAPLINS RAMPELYS

I serien af Charlie Chaplins udødelige mesterværker er vi nået til ‘Rampelys’. ‘Rampelys’ anses af mange for at være kronen på livsværket, og handlingen har da også masser af paralleller til Chaplins eget liv, tilmed medvirker flere af hans børn i filmen, og såmænd også selveste Buster Keaton. Der er med andre ord mange facetter at nyde i ‘Rampelys’.

Engang var Calvero en stor varietéstjerne, en komiker af guds nåde og førende indenfor sit felt. I dag er han en skygge af sig selv; alkoholiseret og glemt af sit engang så store publikum. Tiden er 1914, stedet er London. Calvero lugter gas fra en nabolejlighed og bryder døren op. Indenfor finder han en ung kvinde, der har forsøgt at begå selvmord. Den unge kvinde, Thereza, viser sig at være en ung ballerina, der har mistet troen på livet. I stedet for at melde det til politiet og dermed udsætte hende for et retsligt efterspil, vælger Calvero at tage sig af Thereza og få hende bragt til hægterne. Samtidig finder også han en ny mening med tilværelsen og den show-business, han for så længe siden havde mistet troen på.

‘Rampelys’ er den modne Chaplins bevægende melodrama fra 1952, der udover Charlie Chaplin selv i rollen som Calvero også har en anden af stumfilmtidens største komikere på rollelisten, nemlig Buster Keaton, hvis tidlige farcer og komedier i spillefilmslængde som fx "Generalen" (opr. "Krig og kærlighed") står side om side med Chaplins genialitet. Det var første og eneste gang, de to spillede sammen! Af pressen var de udråbt til at være rivaler, men faktisk havde de stor respekt for hinanden.

* * * * * * ”Smuk, smertelig, fremragende, bevægende og fortryllende. En tidløs klassiker. Rampelys rammer direkte i følelsesregistret og får dig til at forlade biografen grinende, grædende og begejstret" CinemaOnline

* * * * * * "Regnes med rette for hans sidste mesterværk. Scenerne mellem Charles Chaplin og Buster Keaton bevæger allermest" Cphculture

* * * * * * "Rammer os alle midt i hjertet. Så simpelt og så ypperligt genialt" Moovy

* * * * * * "Chaplins mest personlige film... den definitive krone på værket" Ordet

* * * * * "en opvisning i solistisk fortællekunst fra en instruktør, der gjorde sin persona til en uadskillelig del af fortællingen om os alle." Politiken