PREMIEREARRANGEMENT: PERFECT STRANGERS – ÅRETS BEDSTE ITALIENSKE FILM

Torsdag d. 17. november har vi premiere på PERFECT STRANGERS - Perfetti Sconosciuti her i Gloria og det glæder vi os rigtig meget til. Filmen vandt den italienske Oscar, David di Donatello 2016, for årets bedste film og er blevet set af mere end 2,5 millioner italienere.

Filmens distributør Filmbazar og Gloria Biograf inviterer til premiere på PERFECT STRANGERS torsdag d. 17.11. kl. 19.00. Den dansk/italienske kulturjunkie Elvira Mormino holder et oplæg inden filmen og Det Italienske Kulturinstitut i København byder på et dejligt glas vin efter filmen.

Perfect Strangers handler om hvad der kan ske rundt om et veldækket italiensk middagsbord og vi har derfor i anledning af premieren lavet en aftale med Cofoco's italienske restaurant the italian lidt længere nede af gaden. Her kan man på dagen nyde deres Menu di Pizze for kun 200 kr. Den består af tre retter en antipasto, en pizza/pasta og en dolce, som kan vælges ud fra deres menukort: http://cofoco.dk/da/restauranter/the-italian/aftenmenu/ Man skal selv reservere bord og nævne Perfect Strangers når man bestiller, for at opnå tilbuddet. Det gælder kun for reservationer på selve premieredagen d. 17. november og man bestemmer selv om man vil spise før eller efter filmen.

Vi lover at der bliver noget at tale om, ellers kan man bare lege en selskabsleg :-)

Italiensk temperament kommer i spil i dette drama om fire vennepars yderst usædvanlige middag, hvor de som selskabsleg beslutter sig for at dele alle beskeder og opkald på deres telefoner med hinanden. Der går dog ikke længe, før morskaben afløses af gruen for, at de mest intime tanker og handlinger vil blive afsløret ved det næste, tilfældige opkald.

Bestil/køb billet her:
http://var.ebillet.dk/bpw/den/listarr.asp?orgno=167&sysno=3&catno=2&grpn...