PREMIERE: BOLSHOI BABYLON – BALLET BAG KULISSEN

Torsdag d. 1. september har vi premiere på BOLSHOI BABYLON, der er seneste dokumentarfilm fra producenten af SEARCHING FOR SUGAR MAN og MAN ON WIRE. Filmen er instrueret af Nick Read og Mark Franchetti.

Intriger, jalousi og skandaler på den overdådige Bolshoi-ballet i Moskva, hvor et groft overfald får de mørke hemmeligheder til at vælte frem. Skandalerne står bogstaveligt talt på tæerne af hinanden og mørke hemmeligheder dukker frem i lyset, når filmholdet som det første nogensinde får uhindret adgang bag kulisserne.

Bolshoi ballettens historie går tilbage til 1776 og balletten er kendt som den ypperste i verden. Den har gennem tiderne fostret en lang række af verdens bedste dansere, men i 2013 rystedes Bolshoi Teatret i Moskva af et angreb på dets kunstneriske leder, Sergei Filin. Angrebet var kulminationen på flere års stridigheder affødt af jalousi og intriger i den evige kamp om at være fremmest i rampelyset.

* * * * "Filmen afslører, at forholdene på verdens bedste ballet, Bolsjoj-teatret i Moskva, næsten kan måle sig med rædslerne i thrilleren 'Black Swan'. Undervejs kan man måbende se til, mens man vidner, hvor kompromisløse, målrettede og hensynsløse dedikerede mennesker kan være." Rasmus Steenbæk, EKKO

* * * * “Guldbrokader, overdådige kostumer, smukke dansere og korrupte ledere er blot en del af den mange facetterede historie om Bolshoi-balletten. De melodramatiske tendenser måske ligeså. Tilsammen udgør de et spændende indblik i en verden, der ellers kun lader sig åbenbare på den scene, som man kan se fra Bolshoi-teatrets gyldne sal.” ORDET

Læs mere om Bolshoi Babylon