PREMIEREFILM: MON ROI – FORFØRENDE FRANSK FILM

Det franske drama MON ROI handler om det tumultariske forhold mellem Tony og Georgio og fortælles via flashbacks, mens Tony genoptræner sit knæ på et rehabiliteringscenter. Det er tæt på kærlighed ved første blik, da advokaten Tony ser Georgio for første gang. Hun har svært ved at få øjnene fra den karismatiske forfører, da deres veje krydses på et diskotek. Tony er mild af natur, fokuseret og først og fremmest monogam, mens Georgio er langt sværere at tæmme. Alligevel er det ham, der presser på for ægteskab og børn. Lykken indtræffer for en kort stund, men Georgio er ikke i stand til at slippe sit sande jeg, og inderst inde er Tony tiltrukket af netop denne ustyrlige passion.

Den franske titel betyder ”min konge” og henviser til Tonys forelskelse i, hvad udadtil ligner hendes konge, men hvad ender med at blive et mareridt. MON ROI er et ægte romantisk drama med en rutsjebane af hovedkulds forelskelse, intriger og bedrag, og selvom temaerne kan lyde bekendte, formår filmen at holde sig bemærkelsesværdig frisk og levende. Dramaet har to fremragende personskildringer, i Tony og Georgio, som centrum. Førstnævnte spilles af Emmanuelle Bercot, mens den ustyrlige husbond portrætteres med lige dele charme og vanvid af Vincent Cassel.

Instruktøren bag filmen er den forhenværende skuespiller/model Maïwenn, der bl.a. spillede operasangerinden i The Fifth Element. MON ROI markerer Maïwenns fjerde spillefilm som instruktør og den indbragte hende en Gylden Palme nominering i Cannes 2015, hvor skuespilleren Emmanuelle Bercot i øvrigt vandt prisen for ’bedste kvindelige skuespiller’ for sin præsentation i filmen.

* * * * * * “Se den, se den!” Nordjyske

* * * * * “Man kommer næppe til at opleve et finere med- og modspil i denne filmsæson end det, som man kan opleve i det rystende franske parløbsdrama MON ROI.” CPH Culture

* * * * * “Se filmen og bliv glad i låget og rasende det næste øjeblik. Tag livet let og tilværelsen alvorligt.” Kulturkupeen

* * * * * “Franskmændene kan altså noget med kærlighed på film.” Kulturbunkeren

* * * * "... Georgio spilles komplet overbevisende af Vincent Cassel, kongen af charmerende røvhuller." Katrine Hornstrup Yde, Politiken

* * * * "Vi aner katastrofen lure forude, men er lige så splittede som Tony, der ikke kan vælge mellem fornuft og følelser [...] i dette velobserverede og rørende parforholdsdrama." Louise Kidde Sauntved, Berlingske

* * * * Vincent Cassel brillerer i passionsfyldt portræt af et usundt forhold” Soundvenue

Læs mere om Mon Roi