LAMMET TIL HALV PRIS – ALLE BIDRAG TÆLLER

LAMMET er en varm og rørende fortælling om en lille, etiopisk dreng Ephraim, der må lære at stå på egne ben. Hans far overlader ham og hans lam - Ephraims ven og kæledyr - til nogle fjerne slægtninge, langt fra den tørke, der hærger hans hjemegn.

For at sætte fokus på Etiopien og forsøge at gøre en forskel for verdens fattigste, har vi på denne film lavet et samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp. I forbindelse med deres store landsindsamling d. 13. Marts har vi lavet vores eget indsamlingshold "Team Gloria - Giv et Lam”. Se mere her: https://indsamling.noedhjaelp.dk/indsamling-2016/5-3726

Hvis du melder dig som indsamler giver vi 50% på billetten til "Lammet" i Gloria Biograf. Du vælger selv en rute og bruger lige så lang tid på det som du har lyst til. Og husk at selv de mindste bidrag tæller! Vi håber, at vi på den måde, sammen med Folkekirkens Nødhjælp, kan være med til at hjælpe børn som Ephraim til et bedre liv.

Se mere om Folkekirkens Nødhjælps arbejde: https://www.noedhjaelp.dk

* * * * * ” OVERBEVISENDE… GANSKE BETAGENDE. ET USÆDVANLIGT INDBLIK I EN ETHIOPISK FAMILIES HVERDAG “ CPH Culture

* * * * "'Lammet' bærer præg af at være en grundfortælling, en ur-historie for et spædt filmland, hvor indbyggerne ikke er vant til at se sig selv portrætteret som andet end ofre for krig og tørke i medierne." Per Juul Carlsen, Filmland P1

* * * * "Lammet er en kærlighedserklæring på trods, til en ulykkesramt og uoplyst befolkning og et storslået smukt landskab." Søren Vinterberg, Politiken

* * * * "Det er [...] en film, der bør ses i biografen, for fotografen Josée Dashai fanger et åndeløst pittoresk landskab, der får rejsefeberen til at ulme. 'Lammet' er på alle måder en smuk film." Nanna Frank Rasmussen, Jyllands-Posten

Læs mere om Lammet