ADVENTSFILM TIL EN 50’ER: JAGTEN PÅ CHAPLIN

Det er blevet december og mens vi venter på de traditionsrige midnatsvisninger af The Nightmare Before Christmas dagene op til jul, viser hver søndag i december en ny adventsfilm i Gloria. Hver onsdag åbner vi lågen i vores adventskalender og afslører hvilken film der kommer op om søndagen. Billetprisen er kun 50 kr.

Vi er nået til 2. søndag i advent og her viser vi den alternative julefilm JAGTEN PÅ CHAPLIN. Det er søndag d. 6.12 kl. 11.30. Filmen er instrueret af franskmanden Xavier Beauvois og er en hommage til Charlie Chaplins tragi-komiske karakterer.

Ordet giver * * * * og skriver om filmen: Historien er inspireret af en virkelig episode i 1970’erne, hvor to migranter gravede Charlie Chaplins kiste op og forlangte løsesum. Umiddelbart lyder gravrøveri og pengeafpresning over lig ikke som tematikker, man finder i hyggelige komedier op til jul. Ikke desto mindre er det lige præcis, hvad instruktør Xavier Beauvois’ nyeste film er: 114 minutters charmerende gravrøver-hygge."

JAGTEN PÅ CHAPLIN har almindelig premiere i Gloria d. 10. december

Læs mere om Jagten på Chaplin