LIVE-TRANSMISSION – CONCRETE LOVE - THE BÖHM FAMILY

I samarbejde med Copenhagen Architecture Festival inviterer vi til dansk premiere og live-transmission af dokumentarfilmen "Concrete Love - The Böhm Family".

Filmen vises én gang onsdag d, 7. oktober kl. 20, som en del af en international live-event. Efter filmen er der live-transmitteret Q&A med filmens instruktør og de medvirkende på link direkte fra Rotterdam til Gloria Biograf og til 14 andre byer rundt om i verden. Og så er gratis drinks i foyeren bagefter.

Gottfried Böhm betragtes som Tysklands fremtrædende arkitekt og den eneste tyske arkitekt, der nogensinde har vundet den prestigefyldte Pritzker-pris. Hans far, kone og tre sønner er ligeledes alle arkitekter. Det professionelle samarbejde inden for familien er både frugtbart og skrøbeligt. Gottfried Böhm er patriarken indenfor et moderne arkitekturdynasti, som hans tre sønner Stephan, Peter und Paul nu tilhører. De har hver især stået for at realisere enestående prominente bygninger og dermed formået at træde ud af skyggen af deres berømte far. Men den nuværende krise i den tyske byggeindustri, har sat gang i en indædt konkurrence mellem brødrene.

Kan den skrøbelige familiearkitektur mon forblive en levedygtig model for fremtiden med al sin modstand? Filmen tegner et intimt og præcist portræt af livets, kærlighedens, troens, kunstens og arkitekturens kompleksitet og uadskillelighed.

Bl.a vinder af Goethe’s dokumentarfilmpris 2015 og udtaget til Sundance Film Festival 2015.

Se mere her:
https://www.facebook.com/events/885787748177017/