PREMIERE: SAINT LAURENT – STILSIKKER FILM OM EN AF MODENS MESTRE

Den legendariske modeskaber Yves Saint Laurent har før været portrætteret på film. Men aldrig så stilsikkert og legesygt som i Bertrand Bonellos roste film om hans kreative storhedstid fra 1967 til 1977.

Gaspard Ulliel spiller den skiftevist kreative og (selv)destruktive mode-dandy, der surfer succesfuldt på en verden af bølget fløjl og rhinsten, men som også cruiser destruktivt gennem Paris’ betændte baggyder i jagten på smukke, unge mænd. Ulliel er omgivet af unge stjerner som Léa Seydoux (Adeles liv) og Louis Garrel i en film, der snarere end en gennemsnitlig ‘biopic’ er en impulsiv og impressionistisk fantasi over et virkeligt liv, der på alle punkter var dedikeret til æstetik. Man behøver ikke at være modefanatiker for at blive blæst omkuld af Bonellos YSL.

* * * * * “Fascinerende, æstetisk, ærligt og nådeslødt…” CinemaOnline

* * * * "Den er bedst, når den tager sig god tid og opholder sig længe med de syersker, der realiserede det unge genis tanker, og når vores æstetiker lurer på smukke kvinder og mænd på natklubber." Katrine Hornstrup Yde, Politiken

* * * * “For ægte YSL-fans er dette uden tvivl en film, man bare skal se. Og for alle andre: Den er bestem værd at bruge tid på” Magasinet KBH

Læs mere om Saint Laurent