PREMIERE: UNDERDOG – Svenskjävel!

Dino er en ung, svensk kvinde, der ligesom mange andre har forladt Sverige og er rejst udenlands for at finde arbejde. Dino er endt i Oslo, men efter at have klaret sig en tid på vilde fester, og hvad hun kan skrabe sammen af kontanter, mister hun sit job og ender ved et tilfælde som hushjælp hos en norsk familie. Kvinden i huset arbejder selv i udlandet, så faren og hans to døtre er overladt til hinanden det meste af tiden – og så er det farligt, når der pludselig bor en smuk og charmerende, ung pige under samme tag.

En ny underklasse i Norge af unge svenske tilflyttere, der søger væk fra Sveriges arbejdsløshed over til deres rige nabo mod vest? Det er nok andre udfordringer med immigration, der står højest på listen, men Ronnie Sandahls debutfilm giver et indlevende billede af et stadigt voksende socialt problem blandt vores naboer mod nord.

I samarbejde med CPH PIX og Film Bazar inviterer vi til premiere på den kontante svenske debutfilm ”Underdog” torsdag d. 20. august i Gloria. Bliv hængende til en kold øl efter filmen.

* * * * * “Svenske Ronnie Sandahl overbeviser med stilsikkert, socialrealistisk drama, som med få virkemidler berører følsomme emner.” Ida Rud, EKKO

* * * * * “Underdog er en film, der næsten tvinger til debat uden at have end antydningen af at være frelst. Den har ikke et mål i sigte, men er derimod meget mere interesseret i at fortælle en historie om mennesker og situationer.” CinemaZone

* * * * "Et interessant studie i både samfundsstrukturer og menneskelig psykologi. Ikke mindst i hvor dygtige vi mennesker er til at spænde ben for vores egen fremdrift, og i hvor høj grad vi har brug for, at andre ser potentialet i os, før vi kan se det selv." Louise Kidde Sauntved, Berlingske

* * * * "[...] lever i kraft af fåmælt realisme og lysende enkeltsider" Søren Vinterberg, Politiken

* * * * "Et fint og følsomt portræt af nogle ganske reelle menneskers problemstillinger; der først og fremmest bliver bjerget hjem af overbevisende skuespil." Henrik Queitsch, Ekstra Bladet

* * * * ”Det minder om Iñarritús stil i filmene ’Babel’ og Biutiful’, uden at være plagiat. Billederne danser bare af sted, altid levende, altid på jagt efter indholdet i historien, i mørkegrå og blå toner, og det er i det gennemførte arbejde ’Underdog’ fremstår i en helhed.” Per Juul Carlsen, DR Filmland

Læs mere om Underdog