Velkommen på forsiden – Ekstra Bladet uden for citat

Danskerne elsker at hade den. Den er beskyldt for at være både grænseløs, amoralsk og skruppelløs. Den er kendt for at snage i politikernes privatliv og aldrig tøve med at levere den ene forsidebasker efter den anden for at blive den avis, de andre taler om. Men kan vi overhovedet forestille os et Danmark uden Ekstra Bladet?

I Mikala Kroghs anmelderroste dokumentarfilm følger man livet på Ekstra Bladets redaktion gennem et af dens mest turbulente år med katastrofale læsertal og kontroversielle, dagsordenssættende sager på stribe. På tætteste hold får vi indblik i, hvordan avisens medarbejdere håndterer de mange etiske dilemmaer, de står i hver eneste dag. Vi ser, hvad der skal til, før en nyhed gør sig fortjent til avisens forside, og vi er med nede i avisens maskinrum, hvor der udspiller sig en dramatisk dødskamp for den 110 årige gamle avis - For vil der være en plads til Ekstra Bladet i morgendagens mediebillede?

Døm selv, når du har set filmen.

* * * * * "’Ekstra bladet – uden for citatet’ er på sin egen måde lige så spændende som en amerikansk eller dansk tv-film om det redaktionelle miljø på et nyhedsmedie." Politiken

* * * * * "En glimrende beskrivelse af en avis i dødskamp.’ Jyllands-Posten

* * * * * "[...] Mikala Krogh [udøver] selv et fornemt journalistisk håndværk. Hun er den nøgterne journalist - eller instruktør - der iagttager uden at kommentere, men vinkler og klipper sin film så fint, at vi hele tiden mærker energien i nuet, frygten for fremtiden, desperationen over udviklingen og kærligheden til bladet." Niels Lind Larsen, BT

* * * * * ”Mikala Krogh får skabt en ret unik og aldeles medrivende mediedokumentar, fordi adgangen til selv fortrolige møder har været så fri." CinemaZone

* * * * * "... bemærkelsesværdigt nærgående dokumentarfilm om livet på tredje sal i et bladhus i København." EKKO

* * * * "Det her er sgu en kærlighedshistorie, en smuk fortælling om folk, der har drømme om hvordan verden skal se ud, som ser drømmene smuldre, men bliver ved med at kæmpe uanset hvor naivt det ser ud." DR Filmland

* * * * "[...] Mikala Krogh har lavet en hjerteskærende og på sin egen triste måde vellykket dokumentarfilm, der bliver siddende længe i sindet.’ Berlingske

Læs mere om http://gloria.dk/Ekstra Bladet uden for citat