Premiere - ‘Living is Easy with Eyes Closed'

Året er 1966. Antonio er en engelsklærer på en lille spansk skole, og ynder at bruge tekster fra Beatles’ sange i sin undervisning. Antonio beslutter sig for at rejse ned for at møde sit idol, John Lennon, som er i Almeria for at optage filmen “How I won the war.” Undervejs samler han to unge op, Belén, en 20-årig gravid pige og teenagedrengen Juanjo, som er flygtet fra sin dominerende far. Disse tre umage personer udvikler efterhånden et tæt venskab.
Antonio spilles af Javier Camara, som også kendes for sine roller i flere Pedro Almodovar-film, blandt andet “Tal til hende”, som han blev belønnet med en European Film Award for. ‘Living is Easy with Eyes Closed' er instrueret af David Trueba og ryddede næsten bordet ved seneste Goya-prisuddeling (Spaniens fornemste filmpris). Filmen fik tildelt 6 priser, for bedste film, bedste instruktør, bedste manu- skript, bedste mandlige hovedrolle, bedste nye kvindelige skuespiller samt bedste originalmusik.

* * * * * ”Ægte feel-good film med varm humor, melankolske undertoner og et klokkerent tidsbillede… en grundcharmerende fortælling om passion, venskab og ensomhed, fortalt med munter melankoli. En fin og helstøbt fortælling, der får dig til at fundere lidt over, hvad der egentlig er vigtigt i DIT liv.” Berlingske Tidende

* * * * * "Ugens spanske premierefilm er både eftertænksom og rørende og badet i ualmindeligt smukke billeder” EKKO



* * * * * "En herlig spansk film om at gå efter drømmen...smuk, varm og forløsende." Kristeligt Dagblad


* * * * * "Den giver en troen tilbage på menneskeheden og en rar varm følelse indeni." CinemaOnline

* * * * * "Varm og munter road-movie." Cphculture

* * * * ”Efterlader et honningsødt sneglespor af lun optimisme hos tilskueren.” Politiken

* * * * ”Et underholdende tidsportræt…feel good-film med massere af varme og loyalitet over for sine karakterer.” Jyllands-Posten