Norsk dokumentar om ungdomspolitikere og Utøya-tragedien flot modtaget

I dag er der premiere på den gribende norske dokumentar 'Til ungdommen' som egentlig ville følge fire politisk engagerede unge - men så rammer virkeligheden i form af Utøya-tragedien. Instruktør Kari Anne Moe formår at skildre de unge og begivenhederne både sobert og med stor indlevelse. 'Til ungdommen' bliver da også flot modtaget af de danske anmeldere:

* * * * * "en meget rørende og opslugende film - Kari Anne Moe formår at kommunikere svære følelser og tanker ved brug af subtile, men effektive virkemidler - på én og samme tid fanger vigtige øjeblikke i personernes liv og alligevel fastholder sin kompromisløse ærlighed." Andreas Holck Høeg-Petersen, Filmz

* * * * * "..svælger heldigvis ikke i gruen - For filmen er heldigvis først og fremmest det, som titlen indikerer: En hyldest til ungdommen." Michael Søby, CphCulture

* * * * * "en oprigtig ode til ungdomslivet, håbet og viljen, der gør, at mennesket aldrig giver op - en påmindelse om overlevelse, håb og den bestandige mulighed for liv."Steffen Moestrup, Le Monde Diplomatique

* * * * * "Virkeligheden rammer som uannonceret mavepuster i tragisk norsk ø-kuller, men ungdommen sejrer" Christine H. Jensen, Filmcitat

* * * * "..en film, der viser, hvor nemt håb knuses, og hvor livsnødvendigt det er at lede efter det igen - Som rystet generation i færd med at genfinde håb trods den sommerdag har de fået den rigtige film. Dorte Hygum, Politiken

* * * * "Til ungdommen er en både seværdig og tankevækkende film" Katrine Sommer Boysen, Jyllands-Posten

* * * * "en fremragende dokumentarfilm udført med stor filmisk håndelag og respekt for de medvirkende” ” et inspirerende billede af politisk idealisme, iderigdom og initiativ." Niels Roe, Cinemazone

* * * * "det er i det hele taget styrken ved ' Til ungdommen', at den ikke svælger i sit sorte stof, men i stedet - eller måske netop derfor - hårdnakket insisterer på væsentligheden af et åbent politisk debatmiljø, hvor argumenter og ikke vold er vejen frem" Henrik Queitsch, Ekstra Bladet

"Moe har et fantastisk stærkt materiale, der tilbyder sin egen unikke, og vigtige, tilføjelse til historien om hvilke skader Breivik (konsekvent kaldet »gerningsmanden«) påførte Norge ved netop at ramme Utøya - skiftet i de unge ansigterog i deres tonefald er et uforglemmeligt slående filmisk vidnesbyrd" Katrine Hornstrup Yde, Information

"Et ganske unikt filmdokument, som besidder en sjælden uafrystelighed" Bo Green Jensen, Weekendavisen

Læs mere om filmen Til ungdommen