good evening GLORIA

GLORIA er stolt af at kunne præsentere et nyt tiltag i filmens tjeneste. Et tiltag med kærlighed til film, til hygge og til det mest magiske rum på kloden, biografsalen. Mine damer og herrer, det er en ære at byde velkommen til: good evening GLORIA

good evening GLORIA vil invitere til forpremiere på et udvalg af biografens kommende film. Disse arrangementer kommer til at byde på præsentationer, q&a's, musik, forfilm og anden form for udvidelse til aftenens film.
Bag initiativet står 3 filmelskere, fra Designskolen, Den Danske Filmskole, og Film & Medievidenskab, alle med et fælles ønske om at skabe en række aftener, hvor biografrummet vil udfolde sit potentiale til fulde og særligt give plads til studerende og andre filminteresserede mennesker.

Første arrangement er allerede tirsdag d. 19. februar kl. 19.00, hvor vi viser filmen 'Searching for Bill' og får besøg af filmens instruktør Jonas Poher Rasmussen og producer David B. Sørensen.

På gensyn i GLORIA

Læs mere om arrangementet geG Searching for Bill