Transnistra

 
Vises nu
Anna Eborn, Sverige/Danmark/Belgien 2019, 93 min.
Medvirkende: Tatyana Lipovskaya, Anatoly Nikolaevich, Alexander Stadnik m.fl.
Russisk/rumænsk/ukrainsk tale med danske undertekster

I den lille by Kamenka i Transnistrien, en selv-
udnævnt stat belligende mellem Ukraine og Moldova, hænger en gruppe teenagere ud på en forladt byggeplads. Tanya er den eneste pige i gruppen og alle drengene lader til at være forelsket i hende og de kæmper for at få hendes opmærksomhed. Den unge vennegruppe har ikke gjort deres uddannelser færdige og de har svært ved at finde jobs. De tilbringer deres dage og nætter udendørs i hinandens selskab, hvor de på vovet og ubekymret vis udforsker forladte byggepladser, bader i søer og solbader mens de taler om deres håb og drømme. Transnistrien er dog ikke et idyllisk miljø for unge mennesker og sporene fra den tidligere kommunistiske stat hænger tungt i luften.

Forestil dig 'Skjold og Isabel' i Østeuropa. Bare mere kompliceret og langt væk fra sikkerhedsnet og velfærdssamfund. Forestil dig den sidste sommer med vennerne, som du måske aldrig kommer til at se igen. Forestil dig fremtidsdrømme fra toppen af forladt betonbyggeri. Så har du TRANSNISTRA.

Filmen er skudt på 16mm og vandt en Dragon Award for bedste nordiske dokumentar ved Göteborg Film Festival 2019.

Filmen har premiere i GLORIA d. 20. juni 2019

* * * * * "Rørende... Uventet dragende... Smuk og poetisk fortælling om en virkelighed, der er så fjern men alligevel så tæt på" Ordet

* * * * "Sælsomt stilfærdig med smukke billeder… Man driver gennem filmen som gennem en solvarm park et uventet sted" Politiken

* * * * Jyllands-Posten

* * * * "Medrivende og charmerende lille perle" Moovy

* * * * "Helt vindunderlig" Aarhus Stiftstidende

* * * * "Sanselig og gribende" CPHCulture

* * * * "Autentisk og smuk" Cinemaonline

* * * * "Hjertevarmt" Filmmagasinet Ekko

"Forunderlig... Fint og ømt" Information