The Trip to Spain

 
Tidligere vist
Michael Winterbottom, England 2017, 115 min.
Medvirkende: Steve Coogan, Rob Brydon m.fl.
Filmen vises med danske undertekster

Michael Winterbottom styrer for tredje gang løjerne og holder tøjlerne i ‘The Trip to Spain’, fortsættelsen af de kulinariske succesfilm ‘The Trip’ og ‘The Trip to Italy’. Denne gang sætter det spanske køkken rammen omkring en munter og lettere bidsk rejse udi karrierens og kærlighedens genvordigheder. Mon ikke det også fyger om sig med sjove jokes og et par parodier eller tre... fire...?
Rob og Steve er tilbage. Seks måltider seks forskellige steder på road-trip fra Atlanterhavet til Middelhavskysten på besøg i Cantabrien, Baskerlandet, Aragonien, Rioja, Castilla-La Mancha og slutteligt Andalusien.

Steve har nu rundet det skarpe 50'er-hjørne og er stadig på jagt efter kærligheden. Han vil gerne finde sammen med sin ex-kæreste Mischa, men hun er optaget af en anden mand. Der er fuld fart på Robs skuespillerkarriere og familielivet kunne ikke være bedre. Han har fået endnu et barn, siden Steve så ham sidst. Steve er netop begyndt som kok i en amerikansk tv-serie og er blevet bedt om at lave nogle madanmeldelser i Spanien som reklame for serien. Som sædvanlig skriver Rob avisartiklerne og bruger denne gang Don Quixote som inspiration. Imens håber Steve på at skrive en mere ambitiøs bog baseret på turen og hans tidligere oplevelser i Spanien. Han ser sig selv i fodsporet på forfatterskaber som Orwell, Hemingway og Laurie Lee. Når alt kommer til alt, er Steve jo trods alt Oscar-nomineret manuskriptforfatter...

Filmen har premiere i GLORIA d. 31. august 2017

* * * * * "Den morsomste film i biograferne lige nu"  Berlingske

* * * * * "En fantastisk smuk og hylende morsom film... hele biografen griner højt"  Kulturbunkeren

* * * * * "106 minutters intelligent, sofistikeret og mavekrampende underholdning"  Filmmagasinet Ekko

* * * * * "Sjovere end nogensinde... der kræses på billedsiden, underskønne billeder"  Soundvenue

* * * * * "Coogan og Brydon i forrygende topform. Ekstremt begavet og veloplagt"  Cinemaonline

* * * * * "Jeg sad og grinede højlydt i biografen. Og det gjorde de andre også"  Fílmbuzz

* * * * * "Fantastisk selskab, jeg elsker dem højt"  DR Filmland

* * * * * "Uprætentiøs og uendeligt appetitlig underholdning"  Moovy

* * * * "En bane er kridtet op til komisk double... formidable parodier"  Politiken

* * * * "Unikt samspil, forrygende sjovt. Scener, der er så sjove, at tårerne trænger sig på"  Cinemazone

* * * * "Jeg elsker igen at være på tur med de to. Måske den sjoveste"  Filmz

* * * * "Grinagtig gourmettur... uforlignelig komisk kemi"  Ordet

* * * * "Igen er det en fornøjelse. Det er god underholdning"  Filmmagasinet Nosferatu

* * * * Jyllands-Posten