Skin

 
Kommer snart
Guy Nattiv, USA 2018, 110 min.
Medvirkende: Jamie Bell, Vera Farmiga,
Filmen vises med danske undertekster

Bryon Widner, en af FBIs mest eftersøgte skinheads, lever et destruktivt liv med kroppen dækket af racistiske tatoveringer fra top til tå, som han får lov at bære som belønning for sine utallige brutale hadforbrydelser. Da han møder Julie og hendes tre unge døtre fra et tidligere forhold, vækker faderrollen følelser som ansvarlighed og kærlighed i ham, og giver ham et brændende ønske om at lægge sin gamle tilværelse bag sig. Det viser sig dog snart, at hans gamle venner ikke bryder sig om hans beslutning om at lægge sit liv om, og han må leve med dødstrusler og chikane fra sin gamle bande...

'Skin' er en brutal og nådesløs fortælling om racisme og ignorance, men også en fortælling om, at det aldrig er for sent at give slip på hadet og vende sig mod noget nyt. Hvis blot man har modet og opbakningen…

'Skin' er baseret på virkelige begivenheder, og rollen som den splittede Bryon Wilder indtages af den BAFTA-vindende stjerneskuespiller Jamie Bell ('Billy Elliot', 'Nymphomaniac: Vol II', 'Film Stars Don't Die in Liverpool' m.fl.)

I filmens andre roller ses bl.a. Oscar- og Golden Globe-nominerede Vera Farmiga ('Up in the Air'), Danielle Macdonald ('Bird Box') og skuespiller-veteranen Mary Stuart Masterson ('The Stepford Wives', 'Stegte grønne tomater' m.fl.)

'Skin' er skrevet og instrueret af Guy Nattiv, der også står bag den Oscar-nominerede kortfilm af samme navn.

Premiere 17. okt. 2019
Filmen har premiere i GLORIA d. 17. oktober 2019